Skip to main content Skip to footer

24-10-2025 kl. 20:00 - 23:00

Jazzklubben præsenterer River Band

Efter at have spillet i over fyrre år på de danske musikscener er nærvær og engagement stadig i højsædet hos dette omrejsende, originale jyske jazzorkester. River Band kom til verden i 1971 i Vestjylland med musikere bosiddende i Lemvig og Holstebro - og blev navngivet efter Storåen der flyder på de kanter.

River Band har på sine mange turnéer i ind- og udland nydt stor succes med sin særlige stil – en blanding af traditionsbevidsthed og evne til at overraske. Flere af River Bands numre er komponeret og arrangeret af orkestrets leder og stifter, Torben Lassen. 

I dag er de seks musikeres fælles inspiration samt evnen til at komme publikum i møde med musikken kendetegnende for River Band. River Bands spillevende repertoire indeholder ny og gammel blues, gammel jazz, swing, jump & jive, salmer, gammel dansk og latin-amerikanske rytmer.

 

Besætningen i River Band er:

 

- Torben Lassen, trompet, flygelhorn og vokal

- Filt Kristensen, tenorsaxofon og vokal

- Allan Bjerregaard, trombone og vokal

- Jørgen Nielsen, bas

- Jens Nørholm, klaver

- Tobias Leonardo Pedersen, trommer og vokal

 

www.riverband.dk


 Billetter kan købes via https://ringstedjazzklub.dk 

 

Før musikken er der spisning. Billetter til mad og koncert koster 300 kr. for gæster og 250 kr. for medlemmer. Medlemskab af Ringsted Jazzklub koster 150 kr. for et år. Billetter til musikken alene kan købes i døren