Skip to main content Skip to footer

20-03-2026 kl. 20:00 - 23:00

Jazzklubben præsenterer Paul Harrison Band

Engelske Paul Harrison står i spidsen for et succesfuldt internationalt band. Mangfoldighed kendetegner hele hans virke som kapelmester, hvor han med sikker hånd og stor musikalsk variation, har ledet utallige ensembler. En af de faste konstellationer, også med et hav af koncerter bag sig, tæller den virtuose engelske banjospiller Sean Moyses, og klasse trombonespiller og sanger Niklas Carlsson fra Sverige. Harrison er garant for høj kvalitet, med et professionelt, tæt sammenspillet og udadvendt humoristisk team. Repertoiret favner yderst bredt, fra bandets kendte numre og traditionelle klassikere, til meget andet spændende. Med afsæt i Harrisons velkendte energiske spil på klarinet og sax, bydes der på alt fra fyrige numre til smukke ballader, leveret i stramme arrangementer, og i alle rytmiske stilarter. Paul Harrison Band blev etableret i 1998 og har markeret sig stærkt på alverdens scener, med stor popularitet hos publikum.

 

Besætningen i Paul Harrison Band er:

 

Paul Harrison (UK), klarinet og saxofon

Niklas Carlsson (SE), trombone og vokal

Sean Moyses (UK), banjo og vokal

Søren Stausbøl (DK), klaver

Peter Williams (UK), bas

Mikkel Find (DK), trommer.

 

www.harrisonmusic.dk

 


Koncerten er arrangeret af Jazzklubben.
Spillested: Ringsted Kulturhus. Søgade 3, 4100 Ringsted.
Billetter: https://ringstedjazzklub.dk/