Skip to main content Skip to footer

04-09-2026 kl. 17:00 - 19:00

Ringstednatten - Fernisering i Galleriet 17-19

Sving forbi Ringsted Kulturhus på Ringstednatten og kig op i Galleriet på 1. sal, hvor Bente Kure holder fernisering med bobler for hendes kunstudstilling kl.17-19.

Hvem er jeg - Bente Kure
Jeg er først og fremmest sanger, sangskriver og musiker,
men jeg er også billedkunstner.

Jeg er en eks-impressionistisk surreal naturalist
med hang til det figurativt abstrakte... fik jeg det hele med?

Det, jeg prøver at sige, er, at ja - det er billeder fra en hel kunstnergruppe, jeg kommer med til en udstilling - hele gruppen er bare inde i mit hoved!
Jeg har mange gange, siden jeg begyndte at svinge min første pensel i 2001, forsøgt at forfølge en stil eller en linje i mine farver og mit udtryk, men der er altid alt for mange stikveje, der lokker.
Og så ender næste udstilling atter og igen med at blive som mormors kludetæpper; en skøn og farverig forvikling af hvad hun nu havde i strikkekurven den dag! Men undervejs har jeg det herligt, og selvom der ikke kommer stringente udstillinger ud af det, kan jeg garantere dig én på opleveren, hvis du er en opmærksom billedkigger.

Fri entré
Galleriet 1. sal,
Ringsted Kulturhus
Søgade 3, 4100 Ringsted